Parterapi

Parterapi


Mange par oplever tidspunkter, hvor deres samliv bliver udfordret. Det kan være i forbindelse med større forandringer i deres liv, f.eks. når de bliver forældre.  Men det kan også være problemer omkring dårlig kommunikation, uenigheder omkring forældreskab, samliv eller utroskab.


Nogle par kommer med en oplevelse af at være kørt fast i nogle uhensigtsmæssige måder at være sammen på og har brug for en effektiv støtte til at komme videre.


Par kan også opleve at leve et praktisk parallelliv og længes efter den magi, livfuldhed og de visioner de oplevede under forelskelsesfasen.


Parterapi er også for par, der er tæt på at gå fra hinanden, men ønsker at give forholdet en sidste chance. Ligeledes er det en mulighed for par, der har taget en beslutning om skilsmisse, men som af hensyn til eventuelle børn ønsker at værne om den dialog, der skal fortsætte efter skilsmissen.


Endelig er parterapi også for par, der tager forholdet alvorligt og ønsker at gøre det endnu bedre og at tage ansvar for sin egen og den fælles vækst og udvikling.


Formålet med terapien er at hjælpe jer som par til at forstå jer selv og den anden bedre, samt undersøge hvordan I kan støtte hinanden i andre måder at være sammen på, når de uønskede situationer opstår.